Langt

Kundecase: QualiWare

QualiWare betragtes som en af pionererne i den danske IT-branche. Ambitionen om at skabe banebrydende kvalitetssoftware indenfor Enterprise Architecture blev startskuddet til den vækstrejse, som QualiWare har været på siden 1991. I dag har virksomheden medarbejdere, kontorer og partnere over hele verden og sit hovedsæde i København.

Rekrutteringspartner

Det seneste trin på QualiWares vækstrejse har været at etablere et Customer Success team. Convision, hvis spidskompetence er at levere IT-specialister til teams, blev valgt som rekrutteringspartner og har været med til at opbygge det nye team.

”QualiWare har ikke en selvstændig HR-afdeling tilknyttet, men der er stadig behov for professionalisme og tryghed omkring rekruttering af nye medarbejdere. Som det er vores målsætning med vores produkter, har vi det på samme måde med vores medarbejdere: Vi vil bringe mennesket i fokus. Og en rekrutteringspartner gør, at der bliver en hjemmebane for både kandidat og virksomhed, og alle involverede får en god oplevelse.”
(Frederik Rasmussen, Global Partner Manager hos QualiWare).

Convision leverer målrettede rekrutteringsløsninger inden for IT og forretningsudvikling og har solid erfaring med at rekruttere til IT-teams. Convisions rekrutteringsproces starter gerne med at behov og kravspecifikationer i det ønskede team klarlægges, hvorefter den egentlige søgeproces går i gang. Convisions rekrutteringsmedarbejder screener og interviewer løbende relevante kandidater og endelig udvælges de kandidater, der kunne være aktuelle for det pågældende team.

Qualiware1 (1)

"Match på faglighed, personlighed og kultur"

Convisions rekrutteringspartner for Qualiware har derfor brugt meget tid på at sætte sig nøje ind i, hvad der er vigtigt for Qualiware, præcist hvilke profiler Customer Succes teamet havde brug for, og hvordan de ville passe sammen i teamet. Alexander James Jensen, der er Entreprise Architect hos Qualiware udtrykker teamets behov således:

”I vores team er vi vidt forskellige i forhold til faglige profiler og personlighedstyper, og måske derfor har vi det så godt sammen og samarbejder utrolig godt.”

”Udover interesse og forståelse for IT og teknologi, er mangfoldighed et af de aspekter, som QualiWare vægter højt i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere”, fortæller rekrutteringspartneren.

2 (3)

"Mangfoldighed og inklusion"

Ledelse i øjenhøjde, smidige processer og vidensdeling på tværs af faggrupper er hverdagen hos QualiWare.

”Vores organisation bærer præg af en flad struktur. Vi bliver alle betragtet som vigtige kulturbærere - og der er stor tillid til, at vi er kompetente til at løfte vores opgaver”
(Abigail Josephsen, Communications & Marketing Specialist)

3 (3)

Derudover har Convision været i løbende dialog med QualiWare for at holde sig ajour med, hvad der rører sig i organisationen, og om behovene i teamet skulle ændre sig.

”Vi har følt os trygge med Convision som rekrutteringspartner. De har været gode til at sætte sig ind i QualiWares forretning og kultur og til at finde medarbejdere, der passer ind her. ”
(Rune Brodersen, Head of Customer Success)

4 (3)